Capsicumel

Denne mjød type er en undergruppe af melomel. Det er en nyere men ikke desto mindre en meget interessant mjød type, da der nemlig bruges chili som frugt. Mængden og styrken af den chili der anvendes er selvfølgelig afgørende for smagsoplevelsen – om der ønskes en svag kilden i eftersmagen, eller om chiliens brænden skal dominere smagen. Det er også interessant at duften af chilifrugten bliver meget koncentreret i duften af mjøden. Af de arter af chili der bruges til fødevarer er følgende 5 de mest anvendte

Capsicum Annuum (f.eks. sorten Jalapeños)
Capsicum Chinense (f.eks. Habanero)
Capsicum Frutescens (f.eks. sorten Tabasco)
Capsicum Baccatum (f.eks. sorten Aji Benito) og
Capsicum Pubescens (f.eks. Rocoto Canario).

Styrken af en chili indeles på Scoville skalaen, der går fra 0 til flere millioner for specielt dyrkede chili såsom “Carolina Reaper” der i 2014 er verdens stærkeste chili med en Scoville styrke på op til 2.200.000. Til sammenligning er Jalapeños milde med en Scoville styrke på 6-8000, mens Habanero er den stærkeste almindelige chili med en Scoville styrke på 100.000 – 350.000. Det er hovedsaglig stoffet capsaisin der er årsag til den brændende fornemmelse af chili.

Jeg har præference for chilien Bird’s eye, som er en asiatisk chili af arten Capsicum Annuun. Jeg har bl.a. brugt den til CapsiCyser anno 2014. Den har en meget behagelig aroma og en Scoville styrke på 100.000-225.000.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *