En ganske interessant mjødtype er en Bochet. Dette er en mjød, hvor honningen er brændt, inden den opløses i vand og gæres. Ved brændt menes at honningen varmes op i en gryde til vandet i honningen (svarende til ca 15-20%), begynder at koge. Dette sker ved ca 110 grader celcius, og temperaturen stiger efterhånden som vandet fordamper. Langsomt begynder honningen at karamelisere og blive mørkere og mørkere til den til sidst bliver næsten sort. Duften af karamel er meget kraftig, og der er kraftige bitre noter, som er typiske for brændt sukker.
Ristningen af honningen kan stoppes på et hvilket som helst tidspunkt. Hvis honningen er brun til mørkebrun på en hvid baggrund, kan den kaldes “cara-mel” (hvor mel betyder honning på latin). Er honningen næsten sort kan den benævnes “choco-mel”. Navnene svarer til navngivning af brændt malt til øl, og effekten er også tilsvarende.
Typisk vil smagen af en Bochet være tilsat en passende frugt der komplementerer de brændte noter hvilket udnyttes også at tilsætte lidt frugtsyre til at modsvare sødmen fra honningen.
Anno 2014 har jeg produceret en Bochet tilsat Brombær. Jeg forventer at den er drikkeklar om ca. 1-2 år
